Du kan vælge at forbedre dine pensioner ved at betale ekstra til din pensionsordning.
Du kan vælge, at betale ekstra gennem din arbejdsgiver enten som et fast beløb eller en procentdel af din pensionsgivnde løn. Du kan også betale et eller flere indskud enten via din arbejdsgiver eller direkte til os.
Betaler du ekstra gennem din arbejdsgiver, bliver beløbet trukket fra din løn, inden skatten bliver beregnet. Det betyder, at du har skattefordelen hver måned og ikke skal skrive noget på selvangivelsen.
Ønsker du at høre mere om, hvad det betyder for din pensionsdækning, hvis du vælger at betale ekstra, eller har du spørgsmål, er du er meget velkommen til at ringe til en af vores pensionsrådgivere. Du kan også skrive til os her: Kontakt os.