Sampension investerer med udgangspunkt i en ansvarlig investeringspolitik, der omhandler sociale og miljømæssige forhold samt våben.
Udarbejdelsen af en social og miljømæssig politik for Sampensions aktieinvesteringer sker for at signalere over for omverdenen, at Sampension lægger vægt på at være en ansvarsbevidst investor.
Udgangspunktet for at implementere en sådan investeringspolitik er en forventning om, at virksomheder, der agerer socialt og miljømæssigt ansvarligt, har mindre risiko for holdbarheden af sin indtjening. Eksempelvis kan virksomheder med et dårligt omdømme få svært ved at tiltrække og fastholde den ønskede arbejdskraft, ligesom forbrugere i flere tilfælde har boykottet virksomheder, der udnytter børnearbejdskraft eller forurener omgivelserne.
Hertil kommer, at en investor kan søge at påvirke virksomhedernes adfærd på det sociale og miljømæssige område ved at indføre en ansvarsbevidst investeringspolitik.
Det skal bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at investeringer i ansvarlige virksomheder på langt sigt giver et bedre eller et dårligere afkast end investeringer i andre virksomheder.
Sampensions ansvarsbevidste investeringspolitik omhandler alene ejerandele og ikke obligationer og lån.
Holdninger omkring social og miljømæssig forsvarlighed er lige så forskellige blandt Sampensions kunder som blandt mennesker generelt. Derfor tages der i den ansvarsbevidste investeringspolitik udgangspunkt i helt overordnede principper baseret på FN konventioner vedrørende grundlæggende menneskerettigheder.
Der er således ikke formuleret nogen politik med hensyn til tobak, alkohol, spillevirksomhed, dyrevelfærd, genmanipulation o. lign.
Tilsvarende ønsker Sampension ikke at boykotte virksomheder, der har aktiviteter i et land med et udemokratisk styre, medmindre FN eller den danske stat retter en boykot mod det pågældende land, eller den pågældende virksomhed aktivt - og eventuelt i samarbejde med regimet - udnytter situationen til sin fordel.
Sampensions investeringspolitik gælder alene de virksomheder, der investeres i. Politikken gælder således ikke umiddelbart virksomhedernes underleverandører og øvrige samarbejdspartnere. Sampension opfordrer dog virksomhederne til at etablere retningslinjer for, hvad de vil acceptere fra deres leverandører og øvrige samarbejdspartnere med hensyn til sociale og miljømæssige forhold og til at udarbejde en handlingsplan for, hvordan de vil reagere på eventuelle uacceptable forhold.
Medlemskaber
Sampension er medlem af en række organisationer, der på hver sin måde ønsker at fremme ansvarsbevidst investering:
Du kan kan downloade hele den ansvarsbevidste investeringspolitik som pdf-fil her