Sampensions sociale investeringspolitik
En del af Sampensions ansvarsbevidste investeringspolitik er den sociale del. Det betyder, at Sampension investerer i virksomheder der:
- ikke anvender børnearbejde (se definition af børnearbejde i retningslinjer).
FN’s konvention om Barnets Rettigheder (1989) Artikel 32.
ILO’s konvention (nr. 138) om minimumsalder (1973) og ILO’s konvention (nr. 182) om de værste former for børnearbejde (1999). - respekterer ligestilling uanset køn, race og religion.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 2 og Artikel 23 stykke 2 (1948).
ILO’s konvention (nr. 111) om diskrimination (1958) samt ILO’s konvention (nr. 100) om ligeløn (1951). - respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lovlig fagforening.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 23 stk. 4 (1948).
ILO’s konvention (nr. 87) om foreningsfrihed og retten til at organisere sig (1948), ILO’s konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og kollektive forhandlinger (1949) samt ILO’s konvention (nr. 154) om kollektive forhandlinger (1981). - ikke gør brug af tvangsarbejde.
ILO’s konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s konvention (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957). - modarbejder alle former for korruption
Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
FN’s konvention mod korruption (58/4) af 31. oktober 2003.
Retningslinjer
Børnearbejde
Sampensions tommelfingerregel: Hvad er barnets tarv?
Ifølge ILO Konvention nr. 138 (1973) er det hvert enkelt lands ansvar at fastsætte en mindstealder for adgang til beskæftigelse. ILO har fastlagt, at denne alder skal være mindst 15 år. I tilfælde af lettere arbejde kan grænsen dog gå ned til 13 år. Konventionen tillader udviklingslande at fastsætte lavere mindstealdre - henholdsvis 14 og 12 år. Selvom Sampension generelt støtter retningslinjerne, accepteres det også, at det i visse tilfælde er i barnets tarv at bidrage til familiens indkomst.
Sampension (og mange andre) skelner mellem, hvad der på engelsk hedder, child labour og child work, hvor child labour er skadeligt for barnet fysisk, psykisk eller begge. Child work er ikke nødvendigvis skadeligt, men kan omvendt være gavnligt for barnets udvikling.
Sampension accepterer ikke child labour i overensstemmelse med ILO Konvention nr. 182 fra 1999 vedrørende udryddelse af de værste former for børnearbejde. Der er dog en gråzone mellem child labour og child work. Når sager i denne gråzone vurderes, lægger Sampension stor vægt på, hvad der er barnets tarv.
Sampension erkender, at der er visse tilfælde, for eksempel i meget fattige lande, hvor et barns bidrag til familiens indkomst er nødvendig for familiens og barnets overlevelse. I sådanne tilfælde vil det hverken være i barnets eller familiens interesse at hindre barnet i at arbejde. I disse tilfælde er det Sampensions holdning, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet ikke er skadeligt eller farligt for barnet. Arbejdsgiveren skal tillige tilse, at barnets skolegang ikke forhindres, hvis der er adgang til en skole. Sampension vil endvidere opfordre arbejdsgiveren til at sponsorere lokale skoler og andre former for uddannelse. Det vil i længden også gavne arbejdsgiveren at have en bedre uddannet arbejdsstyrke.
Det er Sampensions holdning, at arbejdsgiveren, hvis det overhovedet er muligt, skal ansætte forældrene i stedet for børnene.
Ligestilling mellem køn, race og religion
Beslutninger om ansættelser, afskedigelser, forfremmelser og lignende i virksomheder, som SAMPENSION investerer i, skal alene baseres på kvalifikationer. Der må således ikke diskrimineres på baggrund af køn, racer og religioner, i overensstemmelse med ILO Konvention (nr. 111) vedr. diskrimination (1958). Herudover forventer Sampension, at virksomhederne ikke diskriminerer handicappede medmennesker. Positiv diskrimination er dog undtaget herfra.
Ligeledes forventer Sampension lige løn for lige arbejde, uanset køn, race og religion i overensstemmelse med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Artikel 23 stk. 2 (1948), samt ILO Konvention (nr. 100) vedr. ligeløn (1951).
Arbejderes rettigheder
Den enkeltes ret til at være medlem af en lovlig fagforening
Sampension støtter FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne Artikel 23 stykke 4 (1948), der fastslår, at enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser samt ILO Konvention (nr. 87) om organisationsfrihed og retten til at organisere sig (1948).
Sampension støtter ligeledes ILO Konvention nr. 98 (1949), som erklærer følgende:
"Anti-union discrimination: Workers shall enjoy adequate protection against acts of anti-union discrimination in respect of their employment, both at the time of entering employment and during the employment relationship. Such protection shall apply more particularly in respect of acts calculated to
- make the employment of a worker subject to the condition that he shall not join a union or shall relinquish trade union membership;
- cause the dismissal of or otherwise prejudice a worker by reason of union membership or because of participation in union activities outside working hours or, with the consent of the employer, within working hours (Article 1)."
Samme principper understøttes i ILO’s Konvention (nr. 154) om retten til kollektive forhandlinger (1981).
I nogle lande er der ikke fri ret til at danne fagforeninger. Sampension ønsker dog ikke generelt at diskvalificere selskaber, der har aktiviteter i disse lande. Sampension vil dog ikke acceptere, at en virksomhed udnytter det faktum, at medarbejderne ikke har fri ret til at danne fagforeninger til at behandle medarbejderne dårligere end i sammenlignelige lande.
Tvangsarbejde
Sampension ønsker ikke at investere i virksomheder, der gør brug af tvangsarbejde, i overensstemmelse med ILO’s Konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s Konvention (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).
Anti-korruption
Sampension støtter FN’s konvention mod korruption (58/4) af 31. oktober 2003, som erklærer følgende:
"Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse."
"Den 24. juni 2004 under FN's Global Compact Leaders Summit blev det meddelt, at FN's Global Compact nu omfatter et 10. princip, der retter sig mod korruption. Dette blev vedtaget efter omfattende høringer, og alle deltagerne gav udtryk for overvældende støtte. Der blev hermed sendt et stærkt signal til hele verden om, at den private sektor er medansvarlig for de udfordringer bekæmpelse af korruption giver. Erhvervslivet har samtidig erklæret sin vilje til at spille en aktiv rolle i kampen mod korruption."